HTMJ - Togveje: Løsning 1

Løsning 1 er manuel indstilling af togvejen efter et skema. Denne er uden brug af stillepult og uden brug af elektriske drev. Dette svarer i pricippet til epoke I og begyndelsen af epoke II, og måske senere hvis der er tale om en DSB sidebane eller en privatbane.

Løsningen kræver kun at du udarbejder et skema over hvordan alle sporskifter skal stilles inden et givent tog ankommer til stationen.

Den kræver omhyggelighed og at man starter i god tid, og ikke mindst at den der styrer model­jern­banen har forholdsvis let adgang til både transformator, da toget jo kører mod den station, som skal have stillet togvejen, og hvis du ikke når det, skal toget kunne stoppes. Samtidig skal der være let adgang til den station hvor togvejen skal stilles.

Tabellen kan udarbejdes efter samme koncept som tabellerne på siderne Togeveje for gennemgående tog og Togveje for indkørsel. Disse tabeller kan evt. lægges sammen til én tabel, som udvides med en støjle med tognummer.

Løsning 1 er især anvendelig ved ikke permanente anlæg.

Denne løsning kan også anbefales hvis f.eks. der er to personer om model­jern­banen. Hvor den ene er stationforstander og den anden er lokomotivfører. Af pædagogiske grunde byttes roller med passenden mellemrum. Er der børn med i legen, kan de godt være stationsforstander fra det tidspunkt hvor de er begyndt at læse, og vel at mærke på en sådan måde at lokomotiv­føreren, læs den voksne, ikke blander sig i stations­forstanderens arbejde.