Tips og Tricks

Montering og Installation af Viessmann armsignal

Jeg vil her gennemgå montering og installation af et Viesmann hoved­signal, et armsignal. Grunden til at jeg har valgt Viesmann, frem for Roco, Fleischmann, Märklin etc. er at disse signaler har en meget flot udførsel og usædvanlig flot bevægelse af armen, læs langsom bevægelse. Og IKKE mindst, de er ikke dyrere end de andre. Signalerne er i øvrigt konstrueret med skjult mekanik, dvs. ingen skræmmende 'kasser' langs sporene, hvilket også er et plus.

Du skal her være opmærksom på, at i den virkelige verden, er det et mekanisk kabelstræk eller en elektro-motor, der styrer signalet, og ikke som det er mest almindeligt i modelverdenen, et relæ. Kabeltræk blev erstattet op gennem epoke III og IV af elektromotorer, og findes kun meget sjældent i epoke V. Hvis du vil se hvordan f.eks. bomme ved jernbane­over­skæringer styres af kabeltræk, kan du tage til Assens banen, dvs. strækningen Tommerup Assens på Fyn.

Se evt. afsnittet om Modeljernbaneteknik - Epoker.

Viessman signaler er af naturlige grunde tyske i deres udførsel, men kan forholdsvis enkelt bygges om til danske signaler.Se evt. afsnittet om Ombygning Viessmann signal til dansk armsignal.

 

Figur 1. Tegning over ledningsføring i forbindelse med montering og installation af et Viessmann armsignal. © Webmaster.

 

Som det fremgår af Figur 1 er der flere ledninger til signalet end hos andre leverandører. Dette skyldes ønsket om mulighed for at forsyning til signalets forskellige funktioner kan ske fra flere transformatorer. Der kan anvendes op til 3 forskellige, nemlig én til kørestrøm, enten AC eller DC, én til styring af signalets bevægelse på 14 - 16 volt ~, og endelig én til lyset i signalet, 14 - 16 volt ~. Det har den fordel at lyset ikke blinket når signalet skifter, hvilket kan forekomme hvis ens transformator er på kanten til at være for lille.

I modsætning til andre leverandørers signaler, kræver monteringen af Viessmann signaler brug af boremaskine og et forholdsvis stort bor. Dette gør at denne type signaler ikke sådan lader sig flytte og det skal dermed planlægges nøje hvor signalerne skal stå på anlægget. Vær i øvrigt opmærksom på at der skal være plads under signalet til mekanikken.

Monteringen af signalet sker ved at der bores et 13 mm Ø hul igennem pladen som bærer sporet. Signalet stikkes gennem hullet oppe fra og den medfølgende monteringsring, mærket på tegningen, trykkes op nedefra så dens vinger klemmer op mod undersiden af pladen. Pas på ikke at masse signalmasten når ringen trykkes på plads.

 

 
Figur 2. Tegning i skala H0 - 1:87 med fritrums­profil og Viessmann armsignal, som viser afstanden fra sporets midte til signalet. Afstanden er 32 mm når der tages højde for udsvinget af vogne ved radius R2 og R3. Ved lige strækninger kan afstanden gøres mindre. Bemærk at signalet er forholdsvis højere end fritrums­profilet. Signal­armen er udskiftet ud med den typiske dansk arm.

Armsignalets fod skal typisk monteres i sammen højde som svellerne. Bruger du Märklin C eller M skinner, eller RocoLine skinner med ballast, er det derfor nødvendigt at klodse signalet op. Dette kan gøres enten ved hjælp af f.eks. 2 lag kork á 4 mm, 7 - 8 mm bølgepap eller 5 - 6 mm flammingo plade. Anvendes flammingo plade er det nødvendigt at lime et stykke karton oven på pladen, da signalet ellers vil kunne trækkes igennem pladen. Kork eller flammingo skæres af i ca. 40 grader ved RocoLine og ca. 60 grader ved Märklin, således at vinklen passer med skinnes ballast. Alternativt kan der ved RocoLine med ballst skæres ud i ballasten og en 8 mm træliste tilpasses og limes på underlaget før hullet på 13 mm bores. Denne liste skjules derefter af græs, grus eller løs ballast.